Nyheder

Årsmødemotto sætter fokus på frivillighed.
Tim Frogier de Ponlevoy, årsmødeudvalgets formand. (Foto: Tim Riediger, SSF)

Årsmødemotto sætter fokus på frivillighed

”Frivillig - Fordi jeg ikke kan lade være!”

Sådan lyder mottoet til de danske årsmøder i Sydslesvig 2023. Det har årsmødeudvalgets formand, Tim Frogier de Ponlevoy, netop præsenteret på landsmødet.

Årsmøderne holdes næste gang i weekenden fra den 9. til den 11. juni 2023. De første årsmøder fandt sted i 1921, og dengang som i dag bygger vores fællesskab i høj grad på frivillighed. Den findes i talrige foreninger, bestyrelser, menighedsråd, samarbejdsråd, og mange andre steder. Men frivilligheden og den måde foreningslivet tænkes på, er måske på vej ud? Eller kan vi overhovedet lade være med at engagere os? Mon fremtidens foreningsmodeller kommer til at se anderledes ud? Kan vi holde fast i vores måde at dyrke fællesskab på?

Vi glæder os til debatten ved #årsmøderne2023