Kultur

Danseteater, om begrebet det at være/blive VOKSEN, bliver vist i Husum.
26. April 2023

Danseteater, om begrebet det at være/blive VOKSEN, bliver vist i Husum

En dokumentarisk og humoristisk forestilling om en frygtet tidsalder- sArt danseteater giver deres spændende bud på i Husumhus den 26. april.

For nogle var 20’erne liderlige, 30’erne ambitiøse og 40’erne, 50’erne og 60’erne ansvarlige.

Hvorfor er vores syn på voksne ofte, at de er så gabende kedelige? Åd ungdommen simpelthen alle glæderne og efterlod tømmermændene og ansvaret til de voksne?

Hvis jeg bliver VOKSEN er en forestilling til dig, der er på vej ind i det, dig der allerede er der og dig, der har været der - eller aldrig kommer dertil.

Hvis jeg bliver VOKSEN er anden forestilling i sART Danseteaters roste trilogi om alderdom, voksenliv og barndom. Du behøver ikke at have oplevet Hvis jeg bliver GAMMEL, for også denne gang kommer du til at se en rørende danseforestilling med overraskende og genkendelige billeder af fordomme, drømme, kriser og håb.

 

 

Hvis jeg bliver VOKSEN

Onsdag den 26.04.23 - 19:30

Husumhus, Husum

 

Arrangør: Sydslesvigsk Forening

 

Billetter: ssf-billetten.de, +49 461 14408 125, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7 FL, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39 FL og ved indgangen