Nyheder

Dansk mindretal begejstret for Dronninge-besøg til september.
Dansk mindretal begejstret for Dronninge-besøg til september.

Dansk mindretal begejstret for Dronninge-besøg til september

Det danske mindretal i Sydslesvig glæder sig over, at Hendes Majestæt Dronningen ønsker at aflægge Slesvig-Holsten og mindretallet et besøg i dagene 3. til 6. september 2019.

"Det er en stor glæde og ære, at Hendes Majestæt forud for genforeningsjubilæet 2020 besøger de danske, der 1920 ikke kom tilbage til Danmark. Vi ser frem til, at byde hende velkommen og give et indblik i det moderne danske liv, der 100 år efter grænsedragningen finder sted syd for det danske-tyske grænse," siger formanden for Sydslesvigsk Forening, Jon Hardon Hansen.

Sidste gang Dronning Margrethe II besøgte det danske mindretal var 2008 i forbindelse med indvielsen af A.P. Møller-Skolen i Slesvig (fotos: FLA/Lars Salomonsen). Sidste gang hun besøgte landsdelen med kongeskibet Dannebrog var i 1978.