Senior
Efterårsfest på Flensborghus
Ved SSF Flensborg Amts og Det Humanitære Udvalgs efterårsfest den 9. oktober på Flensborghus var kagen blevet skiftet ud med en omgang grønlangkål med det, der hører til. Underholdningen bestod ud over en del fællessange af Jaruplund Danske Skoles kor, samt af en tombola med mange fine gevinster. De over 100 deltagende medlemmer nød underholdningen og var især meget glade for at opleve et så fint børnekor. Maden blev spist med stor tilfredshed og der var en livlig snakken over bordene. Der kom en del tilbagemeldinger om, at det var en god ide, at der blev serveret varm mad.