Nyheder

Europæisk Dialogforum på besøg i Strasbourg
En delegation fra FUENs Europæisk Dialogforum besøgte fra den 27. til 29. januar Europarådets Parlamentariske Forsamling i Strasbourg. Her holdt de møder med medlemmer fra forsamlingen i håb om at kunne styrke mindretalsrettighederne på europæisk plan. Desuden benyttede de lejligheden til at præsentere FUEN såsom mindretalsunionens arbejde og aktuelle projekter.
Deltagere
Delegationen fra FUENs Europæisk Dialogforum havde meget på programmet. Ikke mindst, fordi listen af folk, de holdt møde med, var lang. Den bestod blandt andet af forsamlingsmedlemmer fra Polen, Finland, Moldavien, Spanien og Serbien. Desuden mødtes de også med Elise Cornu og Kinga Jensen-Magyar, der er fra Europarådetes Generaldirektion for Demokrati.
Emnerne
Et fokuspunkt for samtalerne var FUENs ønske om etableringen af en Intergruppe for mindretal under Europarådets Parlamentariske Forsamling. Denne gruppe skal - lignende en tilsvarende Intergruppe for mindretal under det Europæiske Parlament - muliggøre en vedvarende dialog mellem politiske beslutningstagere og de civilsamfund, de forskellige mindretal er del af. Med til dialogerne hører, at der i fællesskab ses på gode eksempler på, hvor mindretalsbeskyttelsen med henblik på den Europæiske Rammekonvention henholdsvis sprogpagten har forbedret sig.
Et andet emne var, hvorvidt der tages højde for mindretalsemner, når Polen og Danmark i 2025 har EU-formandskabet. I den forbindelse understregede FUENs Europæisk Dialogforum nødvendigheden for, at mindretalsrettigheder grundlæggende tænkes ind i europæiske institutioner.
De delegerede
Deltagerne fra FUENs Europæisk Dialogforum var SSF-generalsekretær Jens A. Christiansen, der også er dialogforummets formand for tiden, Olivia Schubert (tysk mindretal i Ungarn og en af FUENs vicepræsidenter), Bernard Gaida (tysk mindretal i Polen og ligeledes en af FUENs vicepræsidenter) og Wolodymyr Leysle (tysk mindretal i Ukraine). De blev ledsaget af Kateryna Haertel og Johan Häggman fra FUENs kontor i Bruxelles.