Nyheder

Familiedag på museet.

Familiedag på museet

Christian Lassens Mindemuseum inviterer til familiedag. Den holdes søndag den 3. august 14-17.
På dagen byder museet på børneringridning på den lille mark foran gården. Her kan man enten på kæphest eller på cykel se, hvor mange ringe man får taget. Børnene modtager et diplom for deltagelsen. Der er også forskellige aktiviteter og lege, hvor alle kan være med. Derudover er der mulighed for fri leg og der vil bl.a. være tøj til udklædning.
Familiedagen vil også gerne gøre børn nysgerrige på, hvad der gemmer sig i huset og på gården i Jardelund.
Hvorfor er der en krukke under sengen? Hvad skal den tingest bruges til? Sad musikerne virkelig deroppe? 
Der bliver bagt friske crepes, som i godt vejr kan indtages i museets have. Hvis vejret skulle være ustabilt, er der masser af plads inden døre.
Kl. 16:30 kommer ”Flensburger Petuhs” med Frau Christiansen (Hilke Rudolph) og hendes kollega Herr Johannsen (Rolf Peter Petersen) og opfører ”Dinner for one” i deres helt egen version.