Sydslesvig er midt i et jubilæumsår for årsmøderne. Det er nemlig udgave nummer 100, når der i dagene 23. - 25. maj holdes De danske Årsmøder i Sydslesvig. I jubilæets anledning, taler Ugeavisen Sydslesvig i jævne mellemrum op til møderne med folk fra mindretallet for at høre, hvad Årsmøderne betyder for dem.
I denne udgave af Ugeavisen Sydslesvig fortæller Alena Strelow fra SSFs årsmødeudvalg, hvad Årsmøderne betyder for hende. 
Hun lægger ud med at fastslå, at Årsmøderne er mindretallets fest. 
- Det er her vi sådan rigtig viser, at vi findes og hvor mange vi er.
Det gælder både intern i mindretallet, men især også overfor Danmark og den tyske flertalsbefolkning. Samtidig betyder det, at jeg kan mødes med mange, som jeg er forbundet med qua mindretallet, og det føles fantastisk, lyder det fra Alena, der uddyber, at hvad hun godt kan lide ved Årsmøderne er fællesskabet. 
- Med både dem jeg kender og alle dem, som jeg ikke kender (endnu).
Ligesom det, at vi samles om at vi får lov til at være danske i en tysk flertalsbefolkning. At vi formår at vise flag, sådan helt ordret, men også i overført betydning.
Alena Strelow er medlem af årsmødeudvalget, men hun er også præst i Sydslesvig, hvilket får indflydelse på, hvilke møder hun tager til.
- Inden jeg blev præst, prøvede jeg altid at deltage i lørdagens Årsmøde i Bydelstorp/Rendsborg. Det er der, jeg kommer fra og her kunne jeg møde tidligere klassekammerater og lærere. Det var altid festligt og hyggeligt.
Siden jeg er præst deltager jeg i menighedens lokale arrangement og selvfølgelig friluftsmødet om søndag, fortæller Alena.
Hun husker ikke helt, hvornår hun første gang var med til Årsmøderne. 
- Jeg har deltaget siden børnehavealderen. Jeg husker ikke, hvornår det var første gang, men husker meget bevidst et Årsmøde i Egernførde, hvor jeg deltog for Grænseforeningen som Kulturmødeambassadør under mit studie.
I min skoletid på Ejderskolen kan jeg huske, at vi havde en flødebollemaskine. Den var min dansklærer Ruth ansvarlig for, og mindet om det, får mig stadig til at smile.
Således har Årsmøderne skabt minder for Alena. Det gælder også første gang hendes kæreste deltog. Parret stod i nærheden af Idrætsparken, hvor de ventede på, at optoget skulle komme.
- Da vi begyndte at kunne høre og se dem, så min kæreste med store øjne på mig. Han var ikke forberedt på det, han så. Han var ikke klar over at Det Danske Mindretal var så stor en størrelse og at vi holdt så stor en fest sammen. Det gjorde et stort indtryk på ham, og han er sidenhen begyndt at fortælle hans kollegaer lidt om det, hvilket har gjort indtryk på mig. 
Alena slutter af med at fastslå, at Årsmøderne er mindretallets festdag.
- Det er her vi samles, kendte og fremmede, men forbundne via mindretallet.
Det er her vi viser flertalsbefolkningen, at vi er her. Vi trives. Vi lever.
Og det er her vi hygger med hinanden. Til leg, kage, fællessang og alt, hvad der hører til en god fest.
Billedet forneden er fra Årsmøderne 2023, da Alena holdt morgenandagt i Idrætsparken søndagmorgen.