Tysklands indenrigsministerium (Bundesministerium des Innern) afviser Forbundsrådets forslag om at sikre mindretallene i grundloven. Sådan lød nyheden onsdag, og den ramte hårdt blandt beslutningstagerne i Sydslesvig. Både i SSW og i SSF har man i årevis kæmpet for at sikre beskyttelsen af landets fire autoktone mindretal i grundloven. På delstatsplan er det lykkedes flere steder, men på forbundsplan er mindretallene stadig ikke trængt igennem.
Det så ellers lovende ud, for i september 2025 besluttede Forbundsrådet at fremsætte en opfordring til Forbundsregeringen og Forbundsdagen om at foretage en grundlovsændring. Forslaget kommer på initiativ fra Slesvig-Holsten, Brandenburg og Sachsen, men er vedtaget af et flertal i Forbundsrådet.

Dårlige odds
Hvorvidt Forbundsrådets forslag tages op i Forbundsdagen, hvor en grundlovsændring kræver to tredjedeles flertal, er endnu ikke fastlagt. Men onsdag meddelte forbundsregeringens mindretalsrådgiver, Bernd Fabritius, at indenrigsministeriet ikke støtter forslaget.
Et hårdt slag i kampen for anerkendelse, for Forbundsregeringen vil formentlig lytte til sit eget ministerium. Det vil sige, at oddsene for, at forslaget kommer til afstemning, er blevet markant dårligere.

Skuffelse
I SSW og SSF ramte nyheden om ministeriets afvisende holdning hårdt. Men også Slesvig-Holstens ministerpræsident Daniel Günther (CDU), der havde fremsat forslaget i Forbundsrådet, lagde ikke skjul på skuffelsen.
– Mindretallene beriger vores kulturelle mangfoldighed og præger vores identitet, lød det fra ministerpræsidenten i en pressemeddelelse fra Statskancelliet i Kiel.
I samme meddelelse understreges det, at Tyskland har et overordnet ansvar over for mindretallene.
Derfor er Daniel Günther uforstående over for indenrigsministeriets udmelding.
– I lyset af det stigende antal verbale og fysiske angreb på minoriteter og forsøgene fra højrepopulistiske og højreekstreme partier på at profilere sig med diskrimination og ekskluderende slogans skaber forankringen af minoritetsbeskyttelse i forfatningen sikkerhed for disse minoriteter og deres medlemmer. Som borgere er de med til at forme og bære dette land, fastslog Günther.
 

Begrundelsen for afslag
Argumentet for at afvise Forbundsrådets forslag er artikel 3, stk. 3, i grundloven. Her står, at »ingen må diskrimineres eller behandles dårligere henholdsvis bedre på grund af køn, afstamning, race, sprog, hjemland og oprindelse, tro, religiøse eller politiske overbevisninger. Ingen må diskrimineres på grund af handicap«.
Indenrigsministeriet mener, at bestemmelsen også dækker medlemmer af de fire nationale mindretal. Derfor er yderligere beskyttelse ikke nødvendig. En begrundelse, der vækker forundring i Sydslesvig.
– De autoktone mindretal er hjemmehørende i Tyskland. Denne særstatus genspejler sig i forskellige lovgivninger. Derfor er det kun naturligt, at vi også nævnes i grundloven, fastslår Gitte Hougaard-Werner, SSF-formand.
Hun tilføjer, at beskyttelsen i grundloven ville få stor betydning for mindretallene.
– Det ville stille os stærkere på forbundsplan, det ville give os anerkendelse og sikre os langt mere grundlæggende. Særligt sorberne og de tyske sinti og romaer oplever igen diskriminering. Der tales åbent om remigration – for alle, der ikke er assimileret. Også tyske statsborgere. Hvad det i sidste ende kommer til at betyde for os som hjemmehørende mindretal, tør vi kun gisne om. Ikke mindst derfor er beskyttelsen i grundloven så vigtig for os, lyder det fra Gitte Hougaard-Werner.
 

Kæmper videre
I SSW, SSF og i Mindretalsrådet, hvor repræsentanter fra de fire nationale mindretal sidder sammen, er der enighed om, at indenrigsministeriets udmelding er en dårlig nyhed, men ikke enden på sagen. Mindretallene fortsætter kampen, og det tyder på, at Slesvig-Holstens ministerpræsident er med på mindretallenes side.
Han fastslår:
– Jeg satser stadig på, at vores forslag finder flertal i Forbundsdagen, og at de nationale mindretal får den forfatningsmæssige beskyttelse, de fortjener.