Nyheder

Når SSW går til valg, går hele mindretallet til valg.

Når SSW går til valg, går hele mindretallet til valg

SSF har sammen med SSW sendt en fælles opfordring ud til alle medlemmerne: Giv din partistemme til SSW.

Den 26. september 2021 er der forbundsdagsvalg i Tyskland. Det er et helt specielt valg for det danske mindretal og vores frisiske venner, idet vores parti – SSW – for første gang siden 1961 deltager med egne kandidater.

For SSF er det vigtigt fremover, at have et forbundsdagsmedlem, der kan understøtte vores arbejde i mindretalsrådet. Vores spidskandidater Stefan Seidler, Maylis Roßberg og Sybilla Nitsch gør sammen med de andre kandidater og valghjælperne en meget stor indsats for at få et godt valgresultat. Men de har brug for hjælp. Hver stemme tæller, og din stemme kan være afgørende for, at mindretalspartiet for første gang siden 1953 kommer til at sidde i forbundsdagen. 

Stem på LISTE 18, som er SSWs placering på stemmesedlen med anden-stemmerne. Du kan allerede nu afgive din stemme per brevvalg ved at henvende dig til din kommune.

Tyske statsborgere bosat i udlandet kan også stemme ved forbundsdagsvalget. Nærmere oplysninger findes her:

https://www.bundeswahlleiter.de/bundestagswahlen/2021/informationen-waehler/deutsche-im-ausland.html?fbclid=IwAR2iGSuuXxk1IgGEfeTnbPsIICAytaWKhQUbx8gnY1-_sbmvRe4xBo_hhi8#2d54b8a1-627a-47ea-8189-733be1213f12