Af Marike Hoop
Fællesrejsen til Øvre Lausitz den 27. september til 2. oktober indeholdt alt det, der skal til for at gøre en sådan tur god: 
41 interesserede deltagere fra SSF og Grænseforeningen, der oplever noget sammen; en folkegruppe, der med dens institutioner og medlemmer tager imod med åbne arme; ny og overraskende viden; smukke omgivelser; et fint hotel, god mad og godt vejr. 
Første besøg gjaldt sorbernes hovedorganisation, Domowina, hvor formand Dawid Statnik hilste velkommen og ”Referentin für Bildungsangelegenheiten” Katrin Suchec-D’isławkowa overtog. 
Deltagerne fik en grundig indføring i sorbernes historie og genvordigheder gennem tiden, hørte om hvordan de lever nu og hvordan de med stort engagement arbejder for at bevare deres sprog og kultur, hhv. at øge antallet af dem, der taler sproget og føler sig som en del af det sorbiske folk. Vi kunne tydeligt fornemme, at det ikke er en nem opgave, som de har foran sig. Selv om der er stor forskel på, hvor man befinder sig geografisk. Mange steder er sproget uddød eller tæt på, andre steder er det i en positiv udvikling.
Dette blev gentaget og understreget af besøget af Serbski Sejm, et råd, repræsenteret af Dr. Hagen Domaška, Dr. Mercin Krawc og Hajko Kozel, der har forsøgt at etablere sig som et uafhængigt og autonomt demokratisk organ, der samler alle sorbere. Dette besøg var nok mest interessant for deltagerne fra det danske mindretal, hvor forslaget om et råd ofte dukker op. Det noget tunge emne blev løsnet op ved at singer songwriter Jacke Schwarz sang egne sange på sorbisk. 
Som en af de helt særlige udflugter kan besøget ved brunkulslejren Nochten, hvor man så den bare jord på 7.000 hektar, fremhæves. I alt er der i sorberens område blevet slettet over 130 sorbiske landsbyer over de sidste 100 år, og de mennesker, der havde disse som deres hjem, er blevet spredt for alle vinde og deres sprog, kultur og traditioner med dem. Der ligger ca. 130 landsbyer i Kreis Schleswig-Flensburg - denne sammenligning giver måske et lille indtryk af, hvilket kæmpe område der er blevet ødelagt og hvad det har betydet for sproget og kulturen der. Meget kyndigt blev vi ledsaget af biolog Hagen Domaska, der samtidig er medlem af Serbski Sejm. På denne tur mødte vi også den 90-årige Edith Pjeñkowa, der havde kæmpet for at bevare landsbyer og landskab mod rydninger. 
Generelt mødte vi mange engagerede mennesker på turen, om det var guiderne på det sorbiske museum, medlemmerne af en lokal Domowina på landet, de ansatte ved den sorbiske radiokanal MDR. Og ikke mindst fire gymnasielever, der stolt fortalte om deres traditioner og sang sorbiske sange for os den sidste aften. 
På turen blev det flere gange bemærket, at sorberne i alle aldre dyrker deres gamle traditioner, som f.eks. dem, der hører påsken til, med stolthed og uden, at de forfalder til turistfolklore. De er meget bevidste om, at både sprog og kultur er vigtigt for at bevare deres fællesskab som sorbisk folk. Det kunne vi godt tage ved lære af.