Nyheder

Sydslesvig og Grønland mødtes i tæt venskabskamp.

Sydslesvig og Grønland mødtes i tæt venskabskamp

Fredag den 6. juni kl. 19 spillede Sydslesvigs herrelandshold en venskabskamp mod Grønlands herrelandshold på IF Stjernens hjemmebane i Engelsby-Centret. Sydslesvig stillede op med en blanding af velkendte ansigter fra Europeada 2024 og nye spillere. Kampen var derfor en god anledning til at afprøve nye konstellationer og styrke sammenholdet på tværs af holdet.
Kampen udviklede sig til en intens og underholdende affære med masser af mål. Sydslesvig kom hurtigt foran med to mål af Erik Wegener, og håbet om en hjemmesejr voksede blandt publikum. Men efter pausen vendte billedet, da Grønland scorede fire mål i træk og overtog føringen. Mod slutningen reducerede Elias Kurzbach til 3-4, men det var ikke nok til at hente sejren hjem.
Trods det omskiftelige vejr var der god opbakning fra sidelinjen, og efter slutfløjtet glædede især nogle af de yngre tilskuere sig over autografer fra spillerne. Herefter blev der tændt op for grillen, og begge hold kunne slutte dagen af med en fælles buffet – en god afrunding på en velspillet kamp.