Nyheder

Sydslesvigsk Forening (SSF) søger en amtskonsulent (vikariat)
Sydslesvigsk Forening (SSF) søger med tiltrædelse 1. januar 2026 eller snarest derefter en
amtskonsulent (vikariat)
for SSF Gottorp Amt med arbejdsplads på Slesvighus. Stillingen er som udgangspunkt tidsbegrænset t.o.m. den 31. marts 2026.
Som amtskonsulent indtager du nøglepositionen for SSFs mangfoldige virke i Gottorp Amt. Du bliver foreningens repræsentant udadtil og leder maskinrummet på Slesvighus, som servicerer amtets ca. 2.300 medlemmer fordelt
på 15 distrikter. I tæt samarbejde med en dedikeret amtsstyrelse, distrikternes frivillige ildsjæle og amtssekretariatets dygtige medarbejder sørger du for at pleje, udvikle og styrke SSFs folkelige og kulturelle danske arbejde i hele Gottorp Amt.
Vi er sikker på, at du brænder for det danske mindretal i Sydslesvig. Samtidig har du måske allerede viden om vores liv og hverdag? Medbringer du ovenikøbet kendskab til kultur og foreningsliv i Danmark og i Sydslesvig? Så håber vi, at du vil læse videre.
Hvis du kan arbejde selvstændig, er god til at strukturere din dag og ikke er bange for at give en ekstra hånd, er vi sikker på, at denne vigtige og spændende udfordring kan være noget for dig.
Da der er tale om en tidsbegrænset stilling, er kendskab til SSFs struktur og foreningens arbejdsgange en stor fordel og noget, vi vægter højt.
Nogle af de vigtigste opgaver:
- Sekretariatsledelse og -koordinering på Slesvighus
- Personaleledelse
- Sekretær og sparringspartner for den folkevalgte amtsstyrelse
- Økonomistyrelse
- Servicering af distriktsbestyrelserne
- Kontaktarbejde overfor regionale og lokale beslutningstagere
- Koordinering af det danske arbejde på kryds og tværs af de sydslesvigske foreninger og organisationer i Gottorp Amt
Dine kvalifikationer og kompetencer samt vores forventninger:
- Du behersker dansk på modersmålsniveau og er forhandlingssikker på tysk.
- Du arbejder strategisk, resultatorienteret og kan navigere i en politisk styret forening.
- Du kan arbejde selvstændig, samtidig med at kunne indgå i et team.
- Du er initiativrig og kan hurtigt skabe gode relationer til kollegaer og samarbejdspartnere.
- Du har erfaring med projektledelse.
- Du har et kørekort (minimum kat. B) og egen bil.
- Vi forventer, at du er bosiddende i Sydslesvig og har en stærk identifikation med
det danske mindretal og SSFs formålsparagraf.
SSF kan tilbyde:
- Et spændende og udfordrende vikariat på fuld tid (en del skæve arbejdstider må påregnes).
- At blive en del af en velfungerende forening.
- Aflønning sker med udgangspunkt i Sydslesvigsk Forenings husaftale.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til generalsekretær Lasse Rodewald, telefon +49 162 157 97 11, e-mail: lasse@syfo.de
Ansøgning mrk. Amtskonsulent Gottorp Amt stiles – udelukkende per e-mail – til generalsekretær Lasse Rodewald, lasse@syfo.de
senest den 17. december 2025 kl. 10.
Vær opmærksom på, at vi løbende indkalder til samtaler og ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt. Tøv derfor ikke, med at sende din ansøgning.
Vi sender ikke bekræftelser for modtagelse af ansøgninger.


