Nyheder

Tegnsprog som mindretalssprog.

Tegnsprog som mindretalssprog

I anledningen af „Tag der Muttersprachen“ (modersmålsdagen) havde Slesvig-Holstens forbund for tegnsprog („Gehörlosenverband“) inviteret til et arrangement i Kiel. På dagsordenen stod emnet ”Tegnsprog som mindretalssprog”. I den forbindelse havde forbundet inviteret repæsentanter fra delstatens tre nationale mindretal. Det var Karin Haug fra Friisk Foriining, Ralf Schlotter fra Verband Deutscher Sinti und Roma Landesverband Schleswig-Holstein og Rasmus Meyer fra SSF. De tre berettede om deres mindretal - med særlig henblik på sprogets betydning. 
Forinden havde Christian Rathmann fra Humboldt-Universitet i Berlin og Can Sipahi fra Kompetenzzentrum Gebärdensprache Bayern holdt vidensskabelige oplæg om tegnsprogs status samt hvilke krav der følger med anerkendelsen som mindretalssprog. 
I en efterfølgende panelrunde blev der diskuteret om, hvorvidt tegnsprog kan sammenlignes med de nationale mindretals sprog. I den forbindelse blev det også tydeligt, at tegnsproget på mange måder er meget identitetsprægende, hvilket er et af kravene for at blive anerkendt som mindretalssprog.