Kultur

Verdenskendt jazz- og soulsanger kommer til Flensborg.
27. April 2023

Verdenskendt jazz- og soulsanger kommer til Flensborg

Kenny Washington, som har indspillet og turneret med en række verdensstjerner, gæster sammen med 3 af de mest efterspurgte musikere i Skandinavien, Flensborghus den 27. april, hvor han også vil vise sit specielle talent indenfor scatsang.

 

En jazztrio bestående af nogle af de mest anerkendte og efterspurgte musikere i Skandinavien, Jacob Christoffersen, Jesper Bodilsen og Zoltan Csorsz, præsenterer en af de bedste nulevende jazzsangere, nemlig den Grammy-nominerede Kenny Washington (US).

 

De 4 musikere indspillede i 2015 i løbet af 3 aftener på Jazzhus Montmartre i København albummet ”Moanin”, som blev udgivet på det legendariske pladeselskab Storyville Records. Kenny Washington (US) vil nok være ukendt for mange i Danmark, men hans niveau som jazz og soulsanger er på højde med de bedste jazzsangere.

Han har optrådt over det meste af verden og begejstret publikum med jazz med dybe rødder i soulmusikken og med scatsang i verdensklasse.

 

Kenny Washington sang gennem sin opvækst i New Orleans og i Washington gospel i kirken og spillede desuden saxofon. Efter college spillede han i 9 år i flere militærorkestre, først som saxofonist, siden som sanger, da hans kæmpe talent blev opdaget. Siden har han optrådt som solist i det meste af verden og har turneret og indspillet med bl.a. vibrafonisten Joe Locke, Gregory Porter, Paula West, Wynton Marsalis, Roberta Gambarini og Eric Reed.

 

 

Kenny Washington

Torsdag den 27.04.23 - 20:00

Flensborghus, Flensborg

 

Arrangører: Sydslesvigsk Forening og Sydslesvigs danske Ungdomsforeninger

Billetter: ssf-billetten.de, tlf. +49 461 14408125, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7, Flensborg, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39, Flensborg, eller ved indgangen