Er danskheden under pres?

Med det spørgsmål indledte Merlin Christophersen, da Rødding Højskole mandag havde budt til debat på Flensborghus. Debatten var en del af højskolens “Grænselandskursus 2023 - Europa i bevægelse”, og gæsterne blev budt en underholdende og interessant debat, hvilket ikke mindst skyldes panelet. 

I panelet sad Anton Rohrmoser (Grænseforeningens Kulturmødeambassadørkorps), Lars Kofoed-Jensen (Skoleforeningens direktør), Jakob Braun (tidl. elev fra A. P. Møller Skolen, student i Danmark) og Jens A. Christiansen (SSF-generalsekretær).

Ordstyrer Merlin Christophersen, tidligere medredaktør på Grænsen, fik da også prompte svar på det ovennævnte spørgsmål. Mens Jens A. Christiansen og Jakob Braun klart sagde ja, stod Lars Kofoed-Jensen og Anton Rohrmoser på den anden side. Men trods de klare udmeldinger, var skellet i panelet i grunden slet ikke så stort.

Debatten bød i den forbindelse på flere overraskende udsagn. Således fastslog Anton Rohrmoser, at han ikke har nogen bindestregsidentitet eller hybrididentitet. Han afviste, at dansk-tysk er rammende betegnelser for personer fra mindretallet. For dansk-tysk kan man være overalt. At være fra mindretallet er noget andet, fastslog han. Hans udsagn, at han hverken er dansk eller tysk, men sydslesviger, mødte modstand hos Jakob Braun, der grundlæggende stod fast på, at der mangler bevidsthed om det danske i mindretallet. Han argumenterede i den forbindelse, at begrebet sydslesvigere misbruges for ikke at skulle vælge side. Til det kommenterede Jens A. Christiansen, at udtrykket sydslesvigere grundlæggende dækker over en dansksindet i Sydslesvig. For ingen i flertalsbefolkningen ville kalde sig sydslesvigere. Derfor giver det heller ingen mening at tale om “danske sydslesvigere”, hvilket dog er blevet nødvendigt, fordi mange misforstår begrebet.

Skoleforeningens direktør havde forinden fastslået, at alle i Sydslesvig - på nær dem med dansk pas - ifølge en folkeretslige definition er tyskere. Et udsagn Jakob Braun protesterede imod.

Lars Kofoed-Jensen sagde også, at der altid er blevet talt tysk i frikvartererne. Til det sagde Jens A. Christiansen, at debatten ikke handler om, hvilket sprog børnene taler på skolegården. Ligesom det ikke handler om at gøre sydslesvigere til rigsdanskere eller at agere anti-tysk. For ham handler det om, at forældrene og de ansatte bliver mere bevidste om, hvad det betyder at vælge det danske mindretal.

På det punkt var panelet enig, og Lars Kofoed-Jensen udtalte, at Skoleforeningen muligvis ikke altid har været god nok til at formidle, at skolerne i Sydslesvig ikke er sprogskoler.

- Vi har en erkendelse i lederstaben, at vi så godt vi kan skal efterprøve viljen til at blive del af mindretallet, lød det fra Skoleforeningens direktør, der samtidig tilkendegav, at man i Skoleforeningen nok har været lidt for imødekommende.

- Men det nytter ikke noget, når møder holdes på tysk. Det går ikke, sagde han, og kom ind på, at der skal skabes begejstring for det danske. 

Og mens panelet på både underholdende og faglig funderet måde diskuterede detaljerne, var der ikke langt mellem dem på afgørende punkter. Som for eksempel at det danske er afgørende for det danske mindretal i Sydslesvig.