
Strik på Kalvø
God mad, godt selskab, en skøn gåtur, strikkende kvinder og fremragende sommervejr. Det var hvad denne torsdag i juli bød på. Den Slesvigske Kvindeforening, der jævnligt inviterer til Strik og snak havde valgt at lægge sæsonens sidste strikkeaften inden sommerpausen til den lille ø Kalvø nord for Aabenraa. Restaurant Kalvø Badehotel havde reserveret bord til gruppen og der blev serveret lækker med efter eget ønske og for egen regning. Snakken gik livligt og da vejret var virkelig smuk denne aften ved den lille havn på øen, var der mange der valgte at gå øen rundt- en gåtur på omkring 2 km i let terræn. Efterfølgende kom der gang i strikkepindene og snakken fortsatte. Der blev født nye ideer til kommende arrangementer i Den slesvigske Kvindeforening og alle var enige om, at Kalvø var et besøg værd.


