Fire folkegrupper. Hjemmehørende i et område, hvor de udgør et mindretal. Men de er alle del af regionens historie, dna og samfundet. Omtrent sådan lød udgangspunktet, da 15 flygtninge fra Ukraine torsdag mødte repræsentanter fra de fire nationale mindretal i grænselandet - det vil sige fra de tyske sinti og romaer, friserne, det tyske mindretal i Nordslesvig samt det danske mindretal i Sydslesvig.
Mødet mellem mindretallene og de ukrainske flygtninge blev holdt på Akademiezentrum Sankelmark, hvor mindretalskompetence netværket holder til. Det var en del af et projekt, der netop gik ud på, at flygtningene fra Ukraine i løbet af fire dage fik lejlighed til at møde de regionale mindretal. Flygtningene var alle fra Flensborg, og selv om mange af dem godt havde lagt mærke til det danske i byen, vidste de ikke meget om mindretallene og regionens historie. Derfor var der takket være tre hjælpsomme tolke god lejlighed til at få førstehåndsindtryk fra repræsentanter fra mindretallene. Det vil sige mennesker, der af egen erfaring fortalte om, hvordan det er at vokse op med og at leve med en anden national identitet end flertalsbefolkningens.
 

Gjorde indtryk
Jævnført spørgsmålene, var der flere ting, der gjorde indtryk på flytningene. For eksempel at der er danske skoler og at mindretallet er meget åben over for flertalsbefolkningen vice versa. Samtidig blev det positivt bemærket, at de fire vidt forskellige mindretal stod sammen for at oplyse om den positive udvikling i grænseregionen.

Kulturel mangfoldighed
Der var fra starten ingen tvivl om, at situationen i Ukraine på ingen måde kan eller bør sammenlignes med den i Grænselandet - heller ikke historisk set. Men alligevel blev det i flere samtaler tydeligt, at der var stor interesse for at vide mere om, hvordan det i grænselandet er lykkedes at finde frem til en model, hvor mindretal og flertal kan leve sammen uden at nogle af dem behøver give afkald på sprog, kultur eller identitet. Spørgsmålet om, hvordan man når derhen, hvor mennesker ser kulturel mangfoldighed som styrke frem for en trussel, fyldte meget i samtalerne. Her blev det ligeledes tydeligt, at det i den nuværende situation i Ukraine er svært at tænke på fremtiden. Ikke mindst derfor er der stor behov for at tage godt imod de ukrainske flygtninge, der på mange måder er meget interesserede i at lære mere om den region, de er kommet til.

Ønske om at samarbejde
Under mødet blev der fra flere sider fremført et ønske om at arbejde sammen om kulturelle arrangementer. Det skete allerede forleden, da der blev holdt en ukrainsk aften på Flensborghus, men under mødet viste det sig, at der er flere berøringsflader. For eksempel kendte nogle af repræsentanterne fra de tyske sinti og roma en ukrainsk sang, som de stemte ind på under mødet. Flere af flygtningene sang med, og viste smukt, hvordan kultur kan forbinde på tværs af grænser.
Projektet med de ukrainske flygtninge var støttet af Slesvig-Holstens kulturministerium.