TORSDAGSKOMMENTAR

Inden for foreningsliv og folkeoplysning er der en fornemmelse af, at folkemødet drejer i en kommerciel retning, bl.a. med sponsorater fra pengestærke organisationer og forhøjede priser for deltagelse.

Det vil få konsekvenser, hvis folkemødet fortsat kun vokser kommercielt. Selvfølgelig skal folkemødet hænge økonomisk sammen, men den sikring bør delvist kunne tilvejebringes gennem offentlige midler og fonde. Udvikler det kommercielle grundlag sig ukontrolleret, mister folkemødet sit brede, demokratiske sigte.

Det mener Grænseforeningen, SSF og Grundtvigsk Forum, som på Folkemødets åbningsdag torsdag inviterer til debat om, hvordan folkemødets vokseværk kan give både økonomisk og demokratisk vækst.

I debatpanelet sidder formændene Mette Bock, Grænseforeningen, Niels Henrik Arendt, Grundtvigsk Forum, Per Paludan Hansen, Dansk Folkeoplysnings Samråd, og Lisbeth Trinskjær, Foreningen for Folkehøjskoler.

I 2014 havde folkemødet 90.000 besøgende på fire dage. Heraf udgjorde 53 pct. folket, 28 pct. var lobbyister, 5 pct. politikere og 2 pct. journalister. De sidste 12 procent var ildsjæle, som deltog frivilligt for at fremme en sag.

SYDSLESVIGSK FORENING