Facebook

FAMILIEKONCERT

 

Det bliver en fejende festlig og fjollet oplevelse, når duoen Singh & Goldschmidt sammen med Sønderjyllands Symfoniorkester inviterer til fyraftenskoncert for børn og forældre.

Børnene bliver involveret aktivt ved koncerten, hvor musik fra mange kulturer og religioner bliver kastet ned i en musikalsk smeltedigel. Ungerne skraldgriner undervejs, men der er også plads til mere eftertænksom og sørgmodig musik, når Singh & Goldschmidt giver børnene en livsbekræftende koncertoplevelse.

Velkommen til en musikalsk og medrivende koncert.

Anders Singh Vesterdal, harmonika og fortæller

Henrik Goldschmidt, obo og fortæller

Varighed: 60 minutter

Arrangør: Sydslesvigsk Forening (SSF)