Facebook

TORSDAGSKOMMENTAR

 

Blandt deltagerne var også OSCEs højkommissariat for nationale mindretal.

12. oktober fortsattes møderækken med nogle af de tilstedeværende parlamentariske delegationer - den serbiske, den katalanske fra Spanien og den danske med formand Michael Aastrup Jensen, næstformand Mogens Jensen, medlem Nikolaj Villumsen, samt stedfortræderne Christian Langballe og Ulla Sandbæk.

Kontakten med sidstnævnte delegation opnåedes for øvrigt via SSFs informationsarbejde på Christiansborg.

Sammen med dem drøftede SSF og FUEN de små mindretals situation og deres problemer med at få omsat Rammekonventionen. For flere af disse mindretal er der stor afstand imellem staternes skrivebordslyrik og den konkrete omsætning af mindretalsrettigheder. En særlig udfordring er at síkre Europas mangfoldighed og ligebehandling af alle mindretal med henblik på medbestemmelse, sprog, uddannelse og kulturelle rammer.

Spørgsmålet, der blev drøftet, var, hvordan man forbinder mangfoldighed og inklusion.

Også forslaget om at få etableret et kontaktudvalg for mindretal med FUEN ved Europarådet blev drøftet. Der er behov for at styrke mindretallenes egen position i Europarådet.