TORSDAGSKOMMENTAR

Folkenes selvbestemmelsesret, sådan som den blev introduceret efter Første Verdenskrig, må fortsat være det afgørende demokratiske grundlag for løsning af mindretalspolitiske spørgsmål. Men der er et men, for forudsætningerne skal være i orden:

Er der tale om et folk kulturelt og territorialt?

Er folket overvejende enig om selvstændighed/ løsrivelse?

Er det berettiget i forhold til den manglende ligestilling og eksisterende undertrykkelse?

Er det lovligt henholdsvis folkeretligt i orden?

Har parterne i tilstrækkeligt omfang søgt en dialog for at sikre en bedre mindretalsordning og en for alle parter rimelig løsning?

I Catalonien synes flere af disse forudsætninger ikke at være til stede. Afstemningen den 1. oktober var ulovlig i henhold til Spaniens forfatning og en kendelse fra landets forfatningsdomstol. Folkeretligt skal retsstaten godkende en folkeafstemning. Omkring 60 procent af den catalanske befolkning boykottede folkeafstemningen - altså et flertal ønskede ikke den ulovlige afstemning gennemført. Kun 40 procent stemte og heraf stemte godt 92 procent for Cataloniens uafhængighed. Efterfølgende demonstrerede modstandere af en løsrivelse.

Spaniens premierminister Rahoj har ikke udvist stor statsmandskunst for at finde en fornuftig løsning på Cataloniens ønske om mere autonomi. Heller ikke de forudgående år. Når det er sagt, må man konstatere, at separatisterne og selvstyrepræsident Carles Puigdemont leger med ilden, når han og hans regering uden folkeretlig juridisk legitimitet og uden bred folkelig opbakning udråber Cataloniens selvstændighed som republik. Få timer efter ophævede forfatningsdomstolen denne uafhængighedserklæring. Lad os se, hvad der sker den 21. december, hvor regeringen i Madrid har beordret valg til Cataloniens regionalparlament.

Alt i alt må man sige, at der nærmest er tale om en mindretalspolitisk farce, der gør mere skade end gavn set i lyset af det seriøse mindretalspolitiske arbejde, der foregår i regi af Federal Union of European Nationalities (FUEN). FUEN opfordrer for tiden netop gennem borgerinitiativet Minority Safepack til en konstruktiv europæisk mindretalspolitik, der bygger på anerkendelse og ligestilling af mindretal og sproggrupper inden for det europæiske fællesskab. Et fællesskab, der hviler på demokrati og folkeretlige principper.

Mindretallene udgør ingen trussel mod EU, men tværtimod kan de fungere som den mørtel, der holder sammen på et fælles europæisk hus, der respekterer kulturel mangfoldighed. Det har været og er FUEN’s budskab. Om ulovlig separatisme ligefrem fremmer en fredelig mellemfolkelig sameksistens i Europa, kan der stilles spørgsmålstegn ved.