Facebook

VELKOMMEN til LARS ERIK BETHGE

Ny kommunikationschef for Sydslesvigsk Forening (SSF) bliver 47-årige Lars Erik Bethge fra Flensborg. Bethge har været talsmand for delstatsregeringen i Kiel fra 2012 til 2017 og pressechef for Sydslesvigsk Vælgerforening fra 2003 til 2012.

 

„SSF og mindretallet står overfor store udfordringer på kommunikationsområdet. Vi skal have styrket nutidens bånd til det danske folk ved at synliggøre vores danske hverdag her i Sydslesvig. Og vi skal have styrket kommunikationen indenfor mindretallet gennem en fornyelse af medlemsbladet Kontakt, en målrettet brug af de nye medier og et frugtbart samarbejde mellem de forskellige presseafdelinger. Så vi glæder os til at kunne videreudvikle vores kommunikationsarbejde med en erfaren mand som Lars Erik Bethge, der ikke kun har vist at han kan håndværket, men også kender mindretallet og

mindretalspolitikken til bunds,“ siger SSFs generalsekretær Jens A. Christiansen.

 

Vi siger velkommen til Lars, der starter på jobbet per 1. januar 2018.