Facebook

ÅRSMØDE-EVALUERING 2019

Til årsmøde-evalueringsmødet i Slesvig drøftede SSFere og repræsentanter for de andre organisationer, hvordan årsmøderne 2019 forløb, og hvad der skal gøres anderledes i 2020.

Der var enighed om, at den opdeling, der i år har været på friluftsmødet i Flensborg - sceneområdet og arealet med boder var adskilt - ikke har været særlig hensigtsmæssig. Det var blevet nødvendig i år, men til næste år findes en anden løsning. Også muligheden for et andet tidspunkt for den fælles FDF-koncert (hidtil søndag aften) og fremtiden i et årsmødeoptog i Flensborg (i betragtning af et støt mandefald) og dets forandring blev drøftet.

Derudover blev der fremført mange små konkrete forslag til forbedring til de forskellige årsmøder. Vel modtaget blev små informationskort på tysk om årsmødet inklusive gummibamser fra Gottorp Amt. De var blevet delt ud til bilister, som måtte vente i kø på grund af årsmødeoptoget i Slesvig. Derudover blev der fremført mange små konkrete forslag til forbedring til de forskellige årsmøder.

I 2020 vil årsmøderne være mindretallets centrale festlighed i forbindelse med 100-året for grænsedragningen efter folkeafstemningen i 1920. Samtidig fejres også mindretallets og SSFs 100-års fødselsdag. Årsmødeudvalgets formand Gitte Hougaard-Werner annoncerede, at der til årsmøderne 2020 bl.a. vil være koncerter med Sigurd Barrett i alle Sydslesvigs regioner. Desuden planlægger SSF Flensborg By en gallaften årsmødelørdag.