Facebook

RESPEKT FOR MINDRETALLETS ÆLDRE

Dronning Margrethe har ved sit besøg på Dansk Alderdomshjem mødt en lang række af beboerne fra plejehjemmet og seniorboligerne. Ved et fælles kaffebord hørte hun om sundhedstjenestens arbejde og en af beboerne, Elke Riemer, berettede om sit liv i mindretallet. Dronningen har allerede forud for sit besøg i et interview udtrykt sin respekt for de ældre i mindretallet, der har holdt fast i det danske i en tid, hvor det bestemt ikke var gratis.

Fra alderdomshjemmet kørte hun videre til den officielle modtagelse på Flensborg Rådhus. Henover middag er generalkonsul Kim Andersen vært for en frokost. Om eftermiddagen møder Majestæten for første gang den unge generation ved et besøg på Duborg-Skolen.

Fotos: SSF/Tim Riediger - Flensborg Avis/Martin Ziemer