Facebook

FORNEMT BESØG HOS MINDRETALLET PÅ VESTKYSTEN

Torsdag eftermiddag besøgte Hendes Majestæt Dronningen det danske mindretal på den sydslesvigske vestkyst. Efter en kort andagt i den historiske Mennoniterkirke, der også bruges af den danske menighed, gik turen til Prinzenstraße, hvor et hav af Dannebrogsflag ventede på Margrethe II. I SSFs forsamlinghus Paludanushuset mødte hun et bredt tværtsnit af de danske organisationer, institutioner og foreninger i Nordfrisland.

Sent på eftermiddagen holdt Dronning Margrethe pressemøde om bord på Kongeskibet Dannebrog, hvor hun fortalte om sine indtryk fra de første tre dage i Sydslesvig.Hun viste sig rørt over modtagelsen og imponeret over mindretallets unge generation. I morgen forlader Kongeskibet Flensborg havn ved 16.40-tiden.

Fotos: SSF/Tim Riediger - Flensborg Avis/Martin Ziemer