Facebook

2020 – ET HISTORISK ÅR GÅR PÅ HÆLD

I dagens udgave af KONTAKT bringer vi en julehilsen fra Jens A. Christiansen, SSF-generalsekretær. Læs den også her:

 

»Nu, hvor 2020 går på hæld, lad os for en stund fortrænge Corona og dens triste skygge og koncentrere os om det historiske år 2020 med fejring og markering af Genforeningen og grænsedragningen.

En perlerække af bogudgivelser samt mediernes omfattende fokus på 100-året for afstemningerne i 1920 sikrede, trods aflysning af mange arrangementer og aktiviteter nord som syd for grænsen, at jubilæet blev synligt og en hjertesag for hele Danmark. Og det danske mindretal blev i den sammenhæng ikke glemt.

Danmarks fejring af Genforeningen blev skudt flot i gang ved gallaforestillingen den 10. januar i Det Kgl. Teater. Sydslesvigerne fejrede med, selv om vi er dem, der blev tilbage i 1920. Så ret beset har mindretallet ikke så meget at fejre. Men vi har markeret 100-året for folkeafstemningerne, den positive udvikling og det fredelige samliv mellem dansk og tysk i grænselandet.

Det er vi stolte over. Så stolte, at vi sammen med det tyske mindretal har motiveret Danmark og Tyskland til at foreslå UNESCO at anerkende det dansk-tyske samliv i grænselandet som immateriel verdenskulturarv. De to lande sendte deres ansøgning til Paris i marts. Vi venter spændt på resultatet.

I årets løb er jeg flere gange blevet spurgt af journalister og andre om, hvor vidt sydslesvigere fortsat håber på den genforening, der ikke lykkedes i 1920. Her har svaret været, at vi lever i en anden historisk tid. Bonn-København erklæringerne fra 1955 og de venskabelige geopolitiske forhold i det dansk-tyske grænseland gør, at spørgsmålet om genforening i statsretlig forstand ikke er aktuelt. Det danske mindretal kan på baggrund af ikke mindst erklæringerne frit dyrke fællesskabet med Danmark i en sådan grad, at man kan hævde, at den sproglige og kulturelle grænse ikke går ved Kruså, men snarere ved Ejderen.

Selvfølgelig gælder princippet om folkenes selvbestemmelsesret fortsat, men afstemningerne i 1920 var et spejlafbillede af den reelle nationale sammensætning i zone 1 og zone 2. Der er tale om en demokratisk grænse, og dens forudsætninger har ikke ændret sig.

Inden for den virkelighed plejer og videreudvikler vi mindretallet og vore bånd til Danmark samtidig med, at vi er en del af det tyske samfund, hvor vi lever og agerer kulturelt, politisk og diplomatisk. Vi dansksindede er integrerede i det tyske samfund, men ikke assimilerede. Det unikke ved vort grænseland er jo, at ligegyldigt om du er dansk eller tysk, er alle enige om at ville hinanden uden at opgive sig selv.

At dyrke og fremme forkærligheden til dansk sprog, kultur og identitet er mindretallets opgave og mission. Det fremgår af alle vore foreningers formål. Ikke i fjendskab over for det tyske, men fordi det nu engang er det danske, der er vores eksistentielle grundvilkår. Det danske er og bliver derfor et mål i sig selv. Det er det, SSF navigerer efter i det dansk-tyske grænseland. Det handler ikke om at stimulere en dansk-tysk ensretning. For mindretallet ville det være en falliterklæring og i virkeligheden en trussel.

SSF går om nogen ind for interkulturel forståelse og bro-bygning mellem dansk og tysk. SSF har faktisk spillet en af hovedrollerne i fremskyndelsen af det fredelige samliv hen over grænsen. Netop derfor modtog SSF sammen med BDN Slesvig-Holstens demokratipris i år.

Men globaliseringens dagsorden med kulturel sammensmeltning og mainstream modarbejder nationale og kulturelle mindretals eksistens. Nej, det, det drejer sig om, er, at mindretalsborgeren i Sydslesvig viser respekt for grænselandets kulturelle mangfoldighed og forskelle med udgangspunkt i bekendelsen til et dansk ståsted, samt til danskhedens historiske og aktuelle forankring i Sydslesvig.

Kulturrelativisme er en vigtig modvægt over for en ekskluderende eller aggressiv nationalisme, men som nationalt mindretal skal vi passe på ikke at smide barnet ud med badevandet. Vi er af naturlige årsager udsat for et konstant tysk sprogligt og kulturelt pres. Derfor er det nødvendigt løbende at føre en værdidebat om dansk sprog, historie og identitet for at kunne arbejde dannelses- og foreningspolitisk i den rigtige retning.

Uden klar dansk retning, risikerer vi en sindelags- og sprogforkalkning, der i yderste konsekvens betyder, at mindretallet mister sin særlige folkeretlige beskyttelse og ligestilling.

Det danske mindretal er selvfølgelig ikke statisk. Enhver generation har sin dagsorden og sin vision. Ingen fornyelse er lig med stilstand. Men udfordringen og kunsten er at iværksætte en bæredygtig modernisering baseret på viden og forståelse for mindretallets historie, mission og inderste væsen.

Når vi skal forme mindretallets fremtid, er der mere på spil end som så!

Det må være budskabet til os selv og til vores landsmænd i dette historiske år 2020.

Glædelig jul og godt nytår til alle medlemmer i SSF, det danske mindretals venner og samarbejdspartnere.«

Jens A. Christiansen,

SSF-generalsekretær