Facebook

OVERSØ-MARCH I CORONA-TIDER

I år så det på grund af Corona selvsagt meget anderledes ud. Men slaget ved Sankelmark i 1864 blev alligevel markeret. Der var lagt op til kransenedlæggelse på afstand. Det betød, at “Stammkomitee von 1864” først nedlagde en krans ved mindesmærkerne. En halv time derefter var det så Sydslesvigsk Forenings tur. SSF-formand Gitte Hougaard-Werner og SSF-generalsekretær Jens A. Christiansen stod for nedlæggelsen. På den måde blev de faldene på begge sider mindet - trods Corona-nedlukning.

Ved det danske mindesmærke havde Horst Schneider, en af den danske forsvarskommandos tre ulønnede tilsynsførende med krigsgravene i Sydslesvig, også nedlagt en krans.

Mindehøjtideligheden “Oversø-Marchen” holdes hvert år den 6. februar. Den markerer slaget ved Sankelmark 1864. Bag arrangementet står Stammkomitee von 1864 og Sydslesvigsk Forening.

(Fotos: SSF)