Facebook

FÆLLES DANSK-TYSK VENSKABSERKLÆRING

I anledning af 100-året for grænsedragningen og det dansk-tyske kulturelle venskabsår i 2020 har det danske og det tyske udenrigsministerium udarbejdet en fælles politisk erklæring.

Venskabserklæringen hylder samarbejdet og de unikke forhold for mindretallene i grænseregionen og udstikker en række pejlemærker for det videre samarbejde mellem Danmark og Tyskland.

Erklæringen fremhæver blandt andet potentiale for styrket samarbejde i grænseregionen, i EU, og på det grønne og det digitale område.

Den danske regering vil nu drøfte en række konkrete opfølgningsaktiviteter med den tyske regering.

Sydslesvigsk Forening (SSF) havde tilbage i april 2019 lagt op til en fælles politisk erklæring, og præsenteret ideen for Statsministeriet og senere Folketinget.

På grund af Corona har processen været langvarig, men er med lanceringen endelig faldet på plads.

SSF-generalsekretær Jens A. Christiansen hilser udenrigsministrenes indsats velkommen.

Med henblik på omsætningen af punkterne i erklæringen understreger Jens A. Christiansen betydningen af, at samarbejdet mellem København og Kiel styrkes, og at det danske mindretal og det tyske mindretal kommer til at spille en aktiv rolle i det.

LÆS ERKLÆRINGEN HER:

um.dk/da/nyheder-fra-udenrigsministeriet/newsdisplaypage/

PÅ TYSK ER DEN HER:

www.auswaertiges-amt.de/de/newsroom/deu-dnk-freundschaftserklaerung/2448016

 

FOTOS:

Udenrigsminister Jeppe Kofod. (Foto: Socialdemokratiet/ Partikontoret)

 

Udenrigsminister Heiko Maas. (Foto: Susie Knoll/ SPD Saar)