Facebook

ET MINDRETALS ANSIGTER

Vær med til nyt oplysningsprojekt, der har til formål at give flertalsbefolkningerne et billede af, hvem vi er - og hvorfor vi vælger livet i mindretallet.

SSF har netop startet et nyt oplysningsprojekt ved navn “Et mindretals ansigter”. Projektet er et omfattende foto-projekt, som alle, der føler sig som del af mindretallet er velkommen til at deltage i.

“Et mindretals ansigter” går i grove træk ud på, at vi tager portræt-fotos af talrige mindretalsfolk. De giver desuden nogle udsagn om, hvorfor de er med i mindretallet.

Alle er velkommen. Ansatte, ildsjæle, stille slidere, dem i rampelyset, menige medlemmer, passive brugere, unge, gamle, halvgamle, mænd, kvinder, dem fra Flensborg, Slesvig, og så videre…

Vil du være med?

Send en mail til Rasmus Meyer (ram@syfo.de) eller Martin Ziemer (mail@martinziemer.com).

CORONA

Billederne tages i baglokalet på C. C. Petersens tidligere butik i Nørregade 78 i Flensborg, hvor rammebetingelserne er sådan, at der kan holdes god afstand. Senere i forløbet tages der også billeder i andre byer i Sydslesvig.