Facebook

AFLYSNINGER SAMT EN DEL USIKKERHEDER

Corona driller desværre stadigvæk, og det er en stor udfordring for vores kulturliv. Grundlæggende arbejder vi ud fra, at vi godt vil gennemføre, men vi skal selvfølgelig sikre jeres, kunsternes og medarbejdernes helbred. Samtidig skal vi holde os til myndighedernes krav.

Men Corona gør det svært at langtidsplanlægge. Tit er vi nødt til at afvente, hvad myndighederne beslutter, og fordi vores kunstere kommer fra Danmark, skal vi forholde os til beslutningerne i to lande.

Det nemmeste ville være at aflyse det hele, men et aktivt kulturtilbud er enormt vigtigt for vores fællesskab, derfor vil vi såfremt det er muligt og forsvarligt godt gennemføre.

Vi har netop besluttet at rykke “Mænd i mindre doser” til den 19. maj 2022 og “Jazz på Flensborghus” til den 21. april 2022.

Vi gør, hvad vi kan for at orientere jer bedst muligt. Det sker på facebooksiden “SSF Kultur”, på vores hjemmeside, i KONTAKT og til dels direkte per mail.

Vi beklager ulejligheden og håber på jeres forståelse.

(På billede ses Rosalia De Souza og Jonas Johansen, "Jazz på Flensborghus")