Facebook

MINDRETALSRÅDGIVER PÅ BESØG

Slesvig-Holstens genudnævnte mindretalsrådgiver Johannes Callsen besøgte tirsdag Flensborghus og SSF. Det var hans første besøg efter landdagsvalget, hvorpå Callsen igen blev udnævnt som mindretalsrådgiver. Derfor var besøget på mange måder et gensyn med samarbejdspartnere, der på begge sider af bordet understregede de gode relationer samt ønsket om at fortsætte det gode samarbejde.

Callsen har med den nye regering i Slesvig-Holsten fået en opgave ved siden af rollen som mindretalsrådgiver. Han er nemlig også udnævnt som regeringens koordinator for det dansk-tyske samarbejde. En opgave, der også berører det danske mindretal.

Vi siger tillykke med udnævnelserne og ser frem til samarbejdet.

(Foto: SSF) Mindretalsrådgiver Johannes Callsen (i midten) med medarbejderne Arne Rüstemeier og Linda Pieper sammen med SSF-formand Gitte Hougaard-Werner og SSF-generalsekretær Jens A. Christiansen.