Facebook

SSF PRÆSENTERER: DR BIG BANDET

 

DR Big Bandet har en passion for Gil Evans - og i efteråret vil de igen tage livtag med hans musik, koncerten vil bl.a. byde på arrangementer fra Porgy and Bess og Sketches of Spain.

Gil Evans regnes for en af det tyvende århundredes største personligheder inden for orkester-jazzen, med et virke der strækker sig fra begyndelsen af 1930erne frem til hans død i 1988.

Gil Evans yndede at kæde sin musik sammen i lange forløb, og komponisten og arrangøren Peter Jensen (basunist i DR Big Bandet) har sammensat to suiter af Gil Evans musik, der ligesom en drøm vil lede lytteren rundt i Gil Evans univers på tværs af genre og tid.

 

Entréindtægterne går ubeskåret til unicef "Hjælp Syriens Børn!"

 

Billetter: ssf-billetten.de, +49 (0)461-14408125,

SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter Flensborg eller ved indgangen.

 

Arrangør: Dansk Skoleforening for Sydslesvig e.V.