Facebook

SPIL DANSK DAGEN - 2015

 

Spil Dansk Dagen er en fast størrelse i Sydslesvig. Med denne meddelelse indbyder Spil Dansk-styregruppen Sydslesvig til et yderligere samarbejde. Styregruppen består af repræsentanter fra Skoleforeningen, SSF, Dansk Centralbibliotek, SdU, Aktivitetshuset og byen Flensborg. Desuden er forskellige aktører i Sydslesvig med til at lave dagen til en rigtig festdag.

I år ligger både sommerferien og efterårsferien rigtig sent sammenlignet med ferierne i Danmark. Derfor har gruppen valgt at lægge vores Spil Dansk Dag inden efterårsferien - nemlig den 15. oktober - og dermed afvige fra den traditionelt sidste torsdag i oktober (i år 29. oktober).

Datoen meddeles allerede nu så interesserede kan sætte kryds i kalenderen og tage hensyn til dagen, når der planlægges koncerter i regionen eller skolearrangementer. Planlagt er p.t., at styregruppen igen inviterer til fællessang på Søndertorv / Südermarkt i Flensborg torsdag formiddag, som forhåbentlig rigtig mange skoler bakker op om samt markerer dagen med fællessang til børn og unge. Desuden finder en række koncerter sted rundt omkring i Sydslesvig og forhåbentlig vindes der også igen i år en skole- og børnehavekoncert.

Hvis man allerede nu eller i løbet af de næste måneder sidder inde med ideer eller nye tiltag, er man velkommen at kontakte gruppen, få hjælp til organisering, være med i Spil Dansk Dagens flyer og få support, så det danske mindretal i fællesskab kan markere dansk musik i Sydslesvig.

Flere informationer på www.syfo.de/spildansk

Kontakt gerne Tinne Virgils på tlf. 0178 450 7404 eller tinne@sdu.de

Billedet er fra Søndertorv på Spil Dansk Dagen 2014 - Foto: SSF