Facebook

TORSDAGSKOMMENTAR: NU ER DET DE ÆLDRES TUR

 

I en årrække har GF haft succes med unge fra nord og syd for grænsen og disses korps af "elevambassadører" og "kulturmødeambassadører". Elevambassadørerne har skabt fora, hvor sydslesvigske og nordslesvigske gymnasieelever er blevet bevidste om deres egne rødder og kulturelle ståsted - og brugt denne refleksion til som levende tekster at fortælle den gode historie om Nord- og Sydslesvig til jævnaldrende på danske ungdomsuddannelser.

Kulturmødeambassadørerne deltager som nord- og sydslesvigske studerende samt studerende med anden etnisk herkomst i dialogmøder og fortæller den gode historie om to-kulturel identitet og medborgerskab. Grænseforeningen har sammen med samarbejdspartnere dermed fået mere kontakt til unge i Danmark, som har fået en ny viden om, hvad Nord- og Sydslesvig, hvad det danske mindretal er for levende størrelser - og om to-kulturel identitet i det hele taget.

Og nu gælder det de ældre:

I forlængelse af de erfaringer, GF har gjort med ambassadørerne og disses autentiske møde på tværs af grænsen, starter Aabenraa Grænseforening derfor sammen med SSF Flensborg by et grå guld-projekt "Her er mit liv", hvor foreningernes kernemedlemmer, +60ere på begge sider af grænsen, kan lære hinanden at kende omkring den gode fortælling.

Ude blandt Grænseforeningens og SSFs medlemmer er der nemlig mange gode historier, der blot venter på at blive fortalt.

"Her er mit liv" er overskriften for den fortælling, som danskere og sydslesvigere lufter på en række planlagte dialogmøder, og altså på skift i Flensborg og Aabenraa.

SYDSLESVIGSK FORENING