Facebook

ELEV DESIGNER ÅRSMØDEPLAKAT OG ÅRSMØDE T-SHIRT 2015

 

Levende op til årets årsmødemotto "Find Sydslesvig" har hun formået at give Sydslesvig plakativt indhold, som SSFs årsmødeudvalgs formand Gitte Hougaard-Werner sagde ved præsentationen.

FORHISTORIEN

Der blev udskrevet en konkurrence om at designe dette års årsmødeplakat på landsmødet i november 2014. Mottoet ”Find Sydslesvig” skulle genspejles og datoen nævnes, ellers havde kunstnerne frie hænder. Afleveringsfrist var den 12. januar. Derefter mødtes udvalget for at se på de indkomne forslag. Plakatudkastene hang side om side på væggen, uden navn og andet, der kunne aflede fra selve forslaget.

FOKUS PÅ INDHOLDET

I modsætning til de andre forslag, der havde fokuseret på at ”gemme Sydslesvig” på sjove og fantasifulde måder, havde én plakat valgt at fokusere på selve indholdet i Sydslesvig og det danske mindretal. Det var gjort på så personlig og særlig en måde, at udvalget ikke et sekund var i tvivl om, hvor vinderplakaten hang.

Med udgangspunkt i en ung pige på et polaroid-billede ses netop momentbilleder af mindretallets mange facetter og sydslesvigske kendetegn.

LISA

Den unge kunstner, der har tegnet og vundet, går på A.P. Møller Skolen i Slesvig i 13 årgang, ikke - som man skulle tro - på æstetisk profil men på samfundsprofilen. Med hensyn til Årsmøde t-shirts blev Lisa bedt om at tegne endnu engang - dog kun et uddrag af plakaten.

T-SHIRTS

Årsmøde t-shirts bestilles på ens lokale SSF-sekretariat.

Voksenstørrelse 7,50 euro.

Børnestørrelse 5 euro.