Facebook

TORSDAGSKOMMENTAR

 

Dele af det officielle Danmark - statsminister Helle Thorning Schmidt og børne- og undervisningsminister, mindretallets minister, Christine Antorini - har grundet folketingsvalget den 18. juni og den forudgående valgkamp forståeligt nok meldt afbud til at komme, men andre møder trofast op, ført an af Folketingets 1. næstformand Bertel Haarder og eksempelvis Mette Bock (MF), Grænseforeningens formand, der ikke vil svigte årsmøderne.

Men også foreningsDanmark samt vore egne er traditionen tro pænt repræsenteret på talerstolene ved over 40 møder den weekend, og underholdningssiden med egne og "importerede" kræfter er bestemt heller ikke at kimse ad.

Som årsmødearrangør er SSF ikke nervøs for deltagertallet til de tre store friluftsmøder i Flensborg, Slesvig og Tønning. For godtnok er dansk politiks opbakning af vore årsmøder utroligt vigtigt, men lige så vigtigt er vore egne foreningers og vore medlemmers opbakning til vore fælles folkemøder, årsmøderne.

Velkommen alle til årsmødet 2015.

SYDSLESVIGSK FORENING