Facebook

MØD FÆRØSK INSTRUKTØR PÅ FLENSBORGHUS

 

SAKARIS STÓRÁ

Sakaris Stórá fra byen Skopun på Færøerne, er en ung filminstruktør og manuskriptforfatter. Stórá har uddannet sig indenfor film i Norge. Først på film- og videolinjen på Agder Folkehøgskole udenfor Kristiansand, siden på Nordland Kunst- og Filmfagskole i Lofoten. Han har været daglig leder af den færøske film-workshop Klippfisk fra august 2009 til marts 2010. Inden Stórá gik i gang med filmuddannelsen i Norge arbejdede han i tre år på filetfabrikken i hjembyen Skopun.

I 2014 blev hans kortfilm "Vetrarmorgun" (Vintermorgen) inviteret til filmfestival i Berlin. "Vetrarmorgun" var nomineret i tre kategorier ved Berlinalen, og den vandt en af disse tre priser.

Til vores Færøske mad- og filmaften den 17. juni vil Sakaris Stórá vise kortfilmene "Sommernátt" (2012) og "Vetrarmorgun" (2013) og - som en lille godbid - et par minutter af pilotoptagelserne fra hans næste film "The Dream by the Sea". Han vil desuden fortælle om det at lave film på Færøerne og som færing.