HÆDER TIL NIS HARDT - FÅR TILDELT DEN GYLDNE SKOVL
SSF siger hjertelig tillykke til Danevirke Museums tidligere leder, arkæolog Nis Hardt, som i dag har fået tildelt Slesvig-Holstens arkæologipris, Den gyldne Skovl.
”Det er i den grad velfortjent, at Nis Hardt bliver hædret for sin indsats for Danevirke gennem mere end to årtier. I hans tid er vores informationscenter Danevirkegården vokset til et regulært museum, som formidler denne helt særlige danske kulturarv i Sydslesvig på en spændende og tidssvarende måde. Udviklingen af museet til det vigtigste videnscenter for Danevirkes arkæologi og historie, oprettelsen af den Arkæologiske Park, det tætte samarbejde med både danske og tyske museer og arkæologer, museets forankring i regionen og ikke mindst kampen for at gøre Danevirke til UNESCO-verdensarv er Nis’ personlige fortjenester, som vi alle kan være stolte af,” siger SSFs formand Gitte Hougaard-Werner.
Tillykke, kære Nis.