Facebook

MUSIKAFTALE MELLEM KANSAS CITY ODENSE OG SSF/SdU

Det selvejende kulturcenter Kansas City i Odense og SSF/SdU er indgået en to-årig aftale om erfarings- og musikerudveksling, der skal munde ud i en levende forbindelse mellem Sydslesvig og Odense, hvad bands angår. Et første projekt bliver realiseret i forbindelse med Spil Dansk-dagen til efteråret.

 

Kansas City, der råder over 80 øvelokaler til bands, et lydstudie og et spillested i Odense, frekventeres af utallige bands, ser det som sin opgave - efter at være startet op som græsrods-projekt - at styrke musikerne, at udvikle og dygtiggøre dem samt give dem en eksponeringsplatform. Og den bliver Sydslesvig fremover en del af. Kansas City køres nonkommercielt.

 

Odense havde i tidernes morgen udviklet en kulturstrategi og undersøgt mulighederne for et multikulturhus. Men et konsulentfirma frarådene etableringen af et sådant mod at udnytte de muligheder, der allerede forefandtes i den fynske hovedstad. Og det blev så udviklingen af Kansas City, hvor man giver musikerne den bedste hverdag, og hvor de derigennem motiveres.

 

Både Thomas Demik og Thomas Aarup fra Kansas City har gjort den erfaring, at musikerne har erkendt mulighederne og vender tilbage til Odense. Planen er, at også Odense og Flensborg by hurtigst muligt involveres i samarbejdet.

 

Aftalen mellem Kansas City og SSF/SdU blev underskrevet den 19. juni på Flensborghus af Thomas Demik og Thomas Aarup fra Kansas City samt Boris Erben og Tinne Virgils fra SSF hhv. SdU.