Facebook

TORSDAGSKOMMENTAR

 

Markeringen i Slesvig på den gamle Michaelis kirkegård ved Bismarcksgade kl. 11 er ligeledes et rent dansk arrangement.

Begge samvær arrangeres af Forsvarets Krigergravstilsyn ved de stedlige tilsynsførende med de danske krigergrave, i Flensborg af Gert Wiencke, i Slesvig af Jørgen Jessen. Og begge steder er der åbent for publikum.

Samværet kl. 15 ved Isted Museums mindesmærke var tidligere rent tysk, men har igennem de seneste godt 15 år også fået et dansk islæt. Her deltager bl.a. SSFs formand Jon Hardon Hansen og SSFs generalsekretær Jens A. Christiansen.

Isted-mødet arrangeres af den tyske Idstedt-Stiftung, der også lægger kranse på de danske og tyske krigergrave i Skovby-Nykro og Bøglund. Alle steder er der åbent for publikum.

Efter mindestunden i Isted er der foredrag - for tilmeldte - i kroen "Alte Schule" i Isted, hvor historikeren Frank Lubowitz fra det tyske mindretal i Sønderjylland - på tysk - kommer med nogle "bemærkninger omkring national historieskrivning og dens overvindelse".

Mens mindehøjtidelighederne den 25. juli for efterhånden ret så mange år tilbage blev afviklet historisk-tilbageskuende ud fra ens nationale ståsted, er de i dag begivenheder, hvor dansk-tysk forståelse, forsoning over gravene, de nationale mindretal og det europæiske fredsperspektiv hyldes.

Men bag om de velmente, store ord den dag bør også alle de, der gav livet i en tid, hvor uforsonlighed var i højsædet, mindes med respekt. Både mindet og fremtidsperspektivet bør bakkes op af mange flere på lørdag - men ikke kun på lørdag.

SYDSLESVIGSK FORENING