Facebook

FOREDRAG MED LYKKE FRIIS - HUND EFTER TYSKLAND

 

Lykke Friis er specialist i europæisk politik med særligt fokus på Tyskland. Hun er prorektor på Københavns Universitet og tidligere klima-, energi- og ligestillingsminister. Hun har udgivet adskillige bøger om EU og Tyskland og sidder i dag i en række europæiske tænketanke. Lykke Friis er en flittigt brugt ekspert af tv og radio.

Hendes seneste bog ”Hund efter Tyskland” handler om 25 året for murens fald. Lykke Friis giver i bogen sit bud på, hvordan Tyskland ser ud for hende som forsker, minister og privatperson. I bogen tager hun læseren med på en rejse tilbage til det delte Tyskland, til det genforenede Tyskland og til det Tyskland, som vi kender i dag for således at give os et indblik i, hvad Tyskland er for hende og for Danmark og danskerne. ”Hund efter Tyskland" er ikke en lærebog omkring Tyskland lige såvel som det ikke er en upartisk gennemgang af Tysklands historie. Det er Lykkes syn.

Muren faldt ved en fejl, men hvor langt er Tyskland kommet med genforeningen og står vi over for et nyt tysk spørgsmål, hvor resten af Europa frygter tysk dominans?

Pris: 16,- euro / 12,- euro medlemmer.

Billetter kan købes på SSF-sekretariaterne og i Union Bank, Harreslev - desuden på ssf-billetten.de

Arrangør: SSF Harreslev i samarbejde med SSF Flensborg By og SSF Flensborg Amt, Dansk Central Bibliotek og Sprogforeningen.