Facebook

ILDFUGLEN

 

Dansk Danseteater genfortolker den klassiske ballet Ildfuglen af den banebrydende komponist Igor Stravinskij. Et værk der selv

her 100 år efter urpremieren stadig betragtes som et af de ypperste moderne orkesterværker i nyere tid.

Tim Rushtons "Ildfuglen" er en berusende fortælling om to unge mennesker, der stormfuldt forelsker sig i hinanden. I Dansk Danseteaters version er de gamle trin skiftet ud med en moderne

koreografi, men historien handler stadig om kampen mellem det gode og det onde, og om kærlighedens kraft.

Den oprindelige version af "Ildfuglen" er et af de mest gribende værker i ballethistorien. Den er baseret på gamle russiske folkesagn, og den formår stadig at forføre og tryllebinde sit publikum.

Igor Stravinskijs orkesterværk er en pirrende genistreg, der i samspil med dansen formår at spille på hele følelsesregistret - fra desperation til forelskelse, fra afsky til lidenskab og fra fortvivlelse

til spirende håb. Balletten blev uropført af Ballets Russes i Paris i begyndelsen af 1900-tallet, og lige siden har utallige balletkompagnier haft den på repertoiret.

Nu er turen kommet til Dansk Danseteater, der med udgangspunkt i et spændende visuelt design inviterer til et splinternyt, intimt danseværk med kompagniets internationale dansere.

Gratis introduktion på dansk kl. 19.00

Varighed: 60 minutter inkl. prolog, ingen pause

Arrangør: Sydslesvigsk Forening (SSF)