Facebook

TORSDAGSKOMMENTAR

 

Dertil kommer informationsvirksomheden på Christiansborg og deltagelsen i Folkemødet på Bornholm, foredrag i hele Danmark og Tyskland plus den nye udstilling, som der er stor efterspørgsel efter, og som vækker de besøgendes interesse. Takket være en projektbevilling fra Sydslesvigudvalget er Sydslesvigudstillingen blevet moderniseret gennemgribende.

Mens vor vandreudstilling har rejst land og rige tyndt i 2014 og holdt en pause i 2015, lægges allersidste hånd på forberedelserne til deltagelse i den store jyske rejsemesse "Ferie for Alle" i Herning-hallerne 26.-28. februar. Også her praktiseres et aktivt oplysningsarbejde om det danske mindretal.

SSF stiller ligesom Grænseforeningen og Feriebørnskontoret med medarbejdere og folkevalgte. For dem gælder det om at komme i kontakt med folk, der kun ved lidt eller intet om de tre organisationer og deres arbejde for og med det danske mindretal i Sydslesvig, og formidle kendskab til den gamle danske landsdel. Oveni præsenteres Sydslesvig som et aktuelt og danmarkshistorisk interessant rejsemål.

Erfaringerne fra de seneste år er, at der er stor interesse for at høre mere, for at quiz´e sig til et weekendophold i Sydslesvig og smage en Flensborg-øl eller den fine Braasch-rom.

Man er velkommen til at besøge messen, hvor der er ret så mange spændende rejsemål at stifte bekendtskab med - og hilse på SSF-, GF- og Feriebørns-aktivisterne i Danmarkshallen (stand 2520 i hal C).

Det er hele rejsen værd!

www.ferieforalle.dk/praktisk-info/haloversigt