Facebook

NY SAMARBEJDSAFTALE

 

Konsensus er:

Alle samrådsmedlemmer er fortsat ligeberettigede og selvstændige foreninger hhv. institutioner.

Samrådet består af 9 medlemmer (foreninger og Institutioner), som hver har en stemme.

Mens énstemmigheds-princippet ikke helt afskaffes, indføres flertalsafgørelser på områder som f.eks. fælles mission og vision, fælles sprog- og værdipolitik, en overordnet kommunikationsstrategi, høringer hos Europarådet, koordinering i forhold til Folketingets Sydslesvigudvalg og myndigheder - samt anlæg og budgetudkast.

Der gennemføres en årlig sydslesvigkonference, hvor Samrådets formandskab orienterer om rådets arbejde.

Formanden og næstformanden for Samrådet vælges blandt alle medlemmer, og rotationsordningen ophæves.

Formanden kan tage sig af visse repæsentative opgaver, koordineret via Samrådets sekretariat.

Spørgetiden på samrådsmøderne flyttes til sidste offentlige punkt, så der kan spørges ind til dagens drøftelser.

Samrådet orienteres om organisationernes aktuelle engagement i deres eksterne samarbejdsfora.

Samrådet får fast sekretariat på Dansk Generalsekretariat i Flensborg.

 

NY FORMAND

Christian Jürgensen fra Dansk Centralbibliotek valgtes til ny formand, Jon Hardon Hansen fra SSF til ny næstformand.