Facebook

MIDTVEJSTUR MED GRÆNSEFORENINGEN THY MORS, SSF SØNDER BRARUP OG SSF SATRUP HAVETOFT TIL KONGERNES JELLING. Siden 1946 består venskabsforbindelsen mellem SSF Sønder Brarup, SSF Satrup Havetoft og Grænseforeningen Thy og Mors. Mange skolebørn fra Sønder Brarup og Satrup holdt sommerferie i Thy/ Mors egnen. Indtil 2016 besøgte SSF medlemmerne en gang om året vennerne i Nykøbing på Mors og omegn. I 2017 mødte de hinanden for første gang i Middelfart til en "Midtvejstur". I dette år fandt "Midtvejsturen" sted i Kongernes Jelling, en spændende dag med i fineste solskinsvejr. I starten lyttede man til et spændene foredrag om stedets historie. Efterfølgende var der en fælles frokost og tid til at se på Jelling Museum, højene med en fantastisk udsigt, runestenene og palisaderne i området. Til afslutning blev der budt på et fælles kaffebord i den historiske Harresø Kro ved Hærvejen, som fra 2017 ejes af OK- Fonden og drives som socialøkonomisk virksomhed. SSF Sønder Brarup og SSF Satrup Havetoft vil gerne udtale en stor tak til Gerda Eichhorn som stod for arrangementet fra SSF Sønder Brarup side, og samtidig udtale en stor tak til Jørgen Bruun- Christensen, formand for Grænseforeningen Thy og Mors, som havde arrangeret denne fine dag i Jelling og Harresø.