Blinkende lygter vises som teaterstykke i Flensborg
Teaterversionen af Blinkende lygter er sjov, tankevækkende og skæv - en
spændende og lidt anderledes aften i teatret i Flensborg.
Søndag den 30. oktober klokken 19:30 kommer NørregadeTeatret med den anden udgave af
”Blinkende lygter”. Teaterstykket vises i Stadttheater i Flensborg. Stykket er ikke en kopi af den
berømte film fra 2000, men derimod et nyskrevet og opfriskende skuespil af en af landets bedste
dramatikere, Vivian Nielsen, baseret på Anders Thomas Jensens film.
De fleste husker sikkert den skæve historie om de fire drenge - Peter, Arne, Thorkild og Stefan -
som på grund af svigt i barndommen stikker af og tilfældigt mødes på en banegård. Sammen
føres de ud på den kriminelle løbebane, men de står altid sammen og støtter hinanden.
Dette danner rammen og baggrunden for deres videre færd og mødet med de sære udkantsdanskere i forsøget på at passe ind.
Stykket ”Blinkende lygter” er et nyskrevet og opfriskende skuespil, som er sjov, tankevækkende
og skævt.
Blinkende lygter
Søndag, 30. oktober 2022 - 19:30
Stadttheater, Flensborg
Arrangør: Sydslesvigsk Forening (SSF).
Billetter: ssf-billetten.de, +49 461 14408 125, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z
Ticketcenter, Nikolaistr. 7 FL, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39 FL og ved indgangen.