Facebook

Æ Teaters musikforestilling OMVE’N HJEMVE spilles i Flensborg

 

Forestillingen der bliver vist på Flensborghus den 21. september, er en sønderjysk forestilling baseret på Rikke Thomsen’s musik

 

Mange unge i ”Udkantsdanmark” står med et valg: Skal de flytte til storbyen, eller skal de aktivt vælge at blive der, hvor de er vokset op? Det er et dilemma, og overvejelserne er mange: Skal jeg flytte til Aarhus for at forfølge min drøm? Skal jeg skrive mig op til en lejlighed på Amager og finde en studieplads i København? Hvad kommer folk til at tænke om min dialekt? Og hvad sker der, hvis jeg fortryder og flytter tilbage? Alle disse overvejelser er omdrejningspunktet for Æ Teaters musikforestilling OMVE’N HJEMVE.

Det er en nærværende, humoristisk og tankevækkende forestilling om det at være ung, føle sig anderledes og forsøge at finde sine ben i det lille, store land. Forestillingen tager udgangspunkt i den sønderjyske singersongwriter Rikke Thomsens populære debut-EP med hits som Åltins koldt i København, Mojn når vi komme og Omve’n hjemve. Skabt i samarbejde med Teatret Møllen. Rikke Thomsen medvirker ikke i forestillingen.

 

Omve’n Hjemve

Torsdag 21.09.23 - 19:30

Flensborghus, Flensborg

 

Arrangør: Sydslesvigsk Forening

 

Billetter: ssf-billetten.de, +49 461 14408 125, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7 FL, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39 FL og ved indgangen