Facebook

HUMORISTISK DRAMA FOR HELE FAMILIEN PÅ FLENSBORGHUS

 

Lørdag den 13. januar handler det om mange ting- lige fra stædighed til kærlighed

Marius og Bo er brødre. Men de to gamle mænd er også indædte fjender, og det har de været, så længe de kan huske. Selvom de ikke rigtig ved, hvordan striden begyndte, er de enige om én ting: den slutter aldrig!

Da brødrenes elskede mor dør, arver de barndomshjemmet sammen. Begge nægter dog at sælge deres del, og de beslutter at dele huset nøjagtigt på midten. Bundet sammen af deres stædighed lever de nu side om side med en usynlig mur imellem sig. En dag får de uventet besøg af en kvinde, der ved mærkværdigt meget om dem og påstår at være en engel sendt fra himlen af deres mor og far. Hun nægter at gå igen, før brødrene tilgiver hinanden. Men det viser sig så at være en meget vanskelig mission at løse, selv for en engel.

”Æselhjerte” er et humoristisk drama om tilgivelse, kærlighed og familie, om at turde elske og blive elsket, og om at bygge og nedbryde mure.

Familieforestilling

Æselhjerte

Lørdag 13.01.24 - 11:00

Flensborghus, Flensborg

Arrangør: Sydslesvigsk Forening

Billetter: ssf-billetten.de, +49 461 14408 125, SSFs sekretariater, Aktivitetshuset, sh:z Ticketcenter, Nikolaistr. 7 FL, Reisebüro Peelwatt, Marie-Curie-Ring 39 FL og ved indgangen