Facebook

GARDEN GJORDE GARDING FESTLIG

 

Flot så det ud, da Tordenskioldgarden gik gennem Garding i spidsen for årsmødeoptoget.

På pladsen ved børnehaven - jojo, den er der endnu - talte Grænseforeningens næstformand, Else Tornbo, der tidligere har været skoleleder i Husum.

Hun lagde ikke skjul på, at hun var glad for at komme til vestkysten igen.

- Jeg husker forældrene fra Garding, der bakkede op om skolen, sagde hun.

Årets motto, "Frihed til at være nogen", satte hun i forbindelse med nødvendigheden af at være det sammen med nogen - eller nogle.

- Det er ikke noget ved at have frihed til at råbe højt, hvis ingen hører efter, sagde Else Tornbo.