
DEN SOM KOMMER FØRST TIL MØLLE
- er sikkert senior i Sydvest
En flok seniorer fra SSF-Sydvest besøgte i dag møllerne ved Vibæk på Als.
Der har været mølledrift ved bækken siden begyndelsen af 1500-tallet. I 1756 flyttede vandmøllen til sin nuværende placering for at få mere vand at arbejde med.
Men ak! Der hvor mølledammen skulle være, havde bønderne hævd på græsning, så den lå stille hele sommerhalvåret. Selv i høsttiden.
Derfor blev den i 1835 suppleret med en vindmølle.
Efter rundvisningen blev deltagerne beværtet med fedtemadder med pølse og siden med kaffe og den typiske sønderjyske brødtorte.